Bliv medlem

Når du har prøvet at være med til træning 3-4 gange og besluttet dig for at fortsætte, melder du ind i klubben her ...
Vi glæder os til at spille floorball med dig.  
Velkomstbrev - læs det her... 
 
 

Vores hold

Vanløse Floorball har en klar mission:
Vi vil være den førende klub i Danmark ved at tilbyde floorball til alle.
Vi har derfor hold fra U5/U7 til U15 for både piger og drenge, herre- og damefloorball fra nybegynder- til eliteniveau.
Vores seneste tilbud, som vi er i gang med at starte op, er motions- og familiefloorball.
Du kan læse mere om vores hold i topmenuen.


Om klubben

Vanløse Floorball er en velfungerende og ambitiøs klub med en aktiv bestyrelse, der har en klar vision:
Vi vil være toppen af dansk floorball på både herre-og damesiden samt i ungdomsrækkerne ved at udvikle dygtige og talentfulde floorballspillere i samarbejde med spillere, trænere, holdledere og forældre.
Det er vigtigt for os at bidrage til at sætte rammerne for et aktivt og sjovt foreningsliv for bydelens børn, unge og voksne.
Vi har et stort fokus på frivillighed, og vi er meget taknemmelige over for alle jer, der allerede bidrager til klubbens drift og udvikling – uden jer var der slet ingen klub.
 

Om floorball

Mange kender floorball fra deres skoletid og kalder det hockey, men det er ikke det samme. Hockey er anderledes. 
Floorball spilles på en håndboldbane med bander hele vejen rundt. Der spilles med stav og den lille, hvide bold med 26 huller.
Floorball bygger på kondition, teknik og taktisk forståelse.

Velkommen 

 
Hjertelig velkommen til Vanløse Floorball og vores nye hjemmeside.
Hjemmesiden har været længe undervejs, men nu er den her.
God fornøjelse - vi håber du finder det, du søger.
Klubben har i de seneste år været i en rivende udvikling, så vi nu er ca. 170 medlemmer - men der er altid plads til en til, der har lyst til at spille med bold og stav.
Efterhånden har vi en bred vifte af tilbud, så der er helt sikkert også et hold, der passer til din alder og dit niveau.
I Vanløse Floorball skal det først og fremmest være sjovt at spille floorball sammen med gode kammerater, men der er også mulighed for, at du hele tiden kan udvikle dig, blive dygtigere og endda nå elite-niveau, hvis du har lyst til det.
Den lilla tråd i klubbens udviklingsarbejde er: ambition, loyalitet, sammenhold og innovation.
Vanløse Floorball er - floorball for fremtiden ...

Kommende aktiviteter

Vis kalender

Seneste nyt

Vis Nyheder