Bliv medlem

Når du har prøvet at være med til træning to gange og besluttet dig for at fortsætte, melder du ind i klubben her ... Vi glæder os til at spille floorball med dig. Velkomstbrev - læs det her...

Vores hold

Vanløse Floorball har en klar mission: Vi vil være den førende klub i Danmark ved at tilbyde floorball til alle. Vi har derfor hold fra U5/U7 til U18 for både piger og drenge, herre- og damefloorball fra nybegynder- til eliteniveau. Vores seneste tilbud, som vi med stor succes har startet op, er motionsfloorball. Du kan læse mere om vores hold i topmenuen.

Om klubben

Vanløse Floorball har en klar vision: Vi vil være toppen af dansk floorball på både herre-og damesiden samt i ungdomsrækkerne ved at udvikle dygtige og talentfulde floorballspillere i samarbejde med spillere, trænere, holdledere og forældre. Vi har et stort fokus på frivillighed, og vi er meget taknemmelige over for alle jer, der allerede bidrager til klubbens drift og udvikling – uden jer var der slet ingen klub. 

Siden 2023 har vi indgået et strategisk samarbejde om at udvikle floorball i hele København med Floorball-Fællesskabet København og Frederiksberg Floorball. Samarbejdet kalder vi Alliancen København. Det er her fra vi primært kommunikere om vores hold og træningstider mv. Læs her www.alliancenkbh.dk


Om floorball

Mange kender floorball fra deres skoletid og kalder det hockey, men det er ikke det samme. Floorball spilles på en håndboldbane med bander hele vejen rundt. Der spilles med stav og den lille, hvide bold med 26 huller. Floorball bygger på kondition, teknik og taktisk forståelse. Læs videre her ...

Velkommen 

Vanløse Floorball blev stiftet i 1995. Klubben har hjemmebane i Vanløsehallerne, men vores hold træner mange forskellige i Københavnsområdet. Fælles er dog, at man nemt komme til alle haller via metro, S-tog eller bus. Siden 2023 har vi udviklet samarbejdet med Floorball-Fællesskabet København og Frederiksberg Floorball og skabt Alliancen København. Her fra udvikler vi floorball fremadrettet. Læs mere www.alliancenkbh.dk


De tre klubber har i de seneste år været i en rivende udvikling, så vi lige nu er over 600 aktive spillere, trænere og andre foreningsaktive - men der er altid plads til en til, der har lyst til at spille med bold og stav.
Efterhånden har vi en bred vifte af tilbud, så der er helt sikkert også et hold, der passer til din alder og dit niveau og din ambition. 

I Vanløse Floorball skal det først og fremmest være sjovt at spille floorball sammen med gode kammerater, men der er også mulighed for, at du hele tiden kan udvikle dig, blive dygtigere og endda nå elite-niveau, hvis du har lyst til det.

Den lilla tråd i klubbens udviklingsarbejde er: ambition, loyalitet, sammenhold og innovation.

Vanløse Floorball er - floorball for fremtiden...

Flere nyheder om klubben

Modtag vores nyhedsbrev på mail ved at tilmelde dig via dette link: Nyhedsbrev. Eller følg os på de sociale medier.

 


Kommende aktiviteter

VIS KALENDER

Seneste nyt

VIS NYHEDER