g

Årets aktiviteterKlik her for at se hele kalenderen...

 

Vanløse Floorballs årshjul 2022/2023

 
 

Vanløse Floorballs årshjul oplister en række aktiviteter, der foregår i løbet af en sæson. Vi forventer, at medlemmer og forældre til klubbens børn og unge bakker op om og deltager i arrangementerne - mest for at styrke fællesskabet og sammenholdet, men nogle gange også for at forbedre klubbens økonomi.

Problemer med at se plandiscen? Klik her

 

Sæsonstart
Opstart på sæsonens træning i uge 31 og 32 2022 i Vanløsehallen. Træning på Kirkebjerg og Bellahøj Skole starter op i september. Tid: Se klubbens hjemmeside www.vanlosefloorball.dk/vores hold for de enkelte holds træningstider.

Kontingent
Betaling af kontingent for hele sæsonen 2022/2023. Hvis der ikke er blevet betalt kontingent, kan du ikke træne eller spille kampe for holdet. 
Seneste rettidige indbetaling er 1. august 2022

Forældremøder
1-2 gange pr. sæson afholdes forældremøde for U5/U7-, U9-, U11-, U11 pige, U13-, U13 pige, U15 pige, U15- og U18-hold.
Se de enkelte holds Facebook-gruppe og/eller Holdsport for dato og tidspunkt.

Rungsted Cup
Både piger og drenge på vores U11, U13, U15 og U18 hold deltager traditionen tro i Rungsted Cup i den første weekend i september.
Den 3. - 4. september 2022
 

Generalforsamling
Bestyrelsen indkalder til årets generalforsamling en aften i oktober.
Hør formandens årsberetning og vær med til at vælge bestyrelse. Mød op og kom med input – vi vil gerne i dialog med medlemmerne.
Ved den årlige generalforsamling uddeles æresfrivillighedsprisen. Prisen gives til en person, der har ydet en helt særlig og mangeårig indsats for Vanløse Floorball.
I forbindelse med generalforsamlingen er der fællesspisning for både voksne og børn fra kl. 18.00 i Sportscaféen.
Indkaldelse og dagsorden sendes til klubbens medlemmer pr. mail. 
Dato følger
                        
Juleafslutning i ungdomsafdelingen (U5-U18)
En fredag i december spiller vi fælles ministævne i Vanløsehal 1 og hygger bagefter med æbleskiver og kakao i Sportscaféen. Forældrene hjælper til og deltager i arrangementet, så vi får sagt tak for i år og ønsket hinanden en god jul.
Dato følger
 
Teenliga
Vanløse Frederiksberg Floorball inviterer alle U13- og U15-hold fra klubberne på Sjælland til Teenliga i Vanløsehal 1.
Dato følger
   
Kidzliga stævne
Ministævne for U7-, U9- og U11-spillerne. Vanløse Floorball inviterer de andre klubber til en sjov dag i Vanløsehallerne. Der er medaljer til alle deltagere.
Søndag den 9. oktober 2022 kl. 9-12 på Falkonergårdens Gymnasium
 
Landsstævne 2023
Ungdomsholdene deltager i det uofficielle Danmarksmesterskab. Det er en herlig weekend, hvor vi både spiller en masse floorball og har det sjovt sammen med hinanden og de andre spillere. Der er altid brug for forældre til at hjælpe trænere og holdledere med alt det praktiske. Spillerne bliver også altid glade, når familie og venner sidder på bænken og hepper.
Vi plejer at være omkring 150 spillere, trænere, holdledere og forældre, der følges til Lstore busser. 
Dato 26. - 29. maj 2023 (pinsen) i Herning

Træner-holdleder-middag
Én gang om året inviteres bestyrelsen alle træner og holdledere på restaurant. Vi får en god middag og en god snak som afslutning på sæsonen. Vi byder også kommende trænere og holdledere velkommen. Dato følger 

                         
Vanløse Floorball Cup        
Danmarks største 3-mands floorball turnering for sponsorer, firmahold og andre sammensatte hold. En sjov og aktiv lørdag i Vanløsehallerne i maj.        
Dato følger
            
Byfest
Vanløse Floorball plejer at deltage i Vanløse Byfest ”Vanløse på den 2. ende” i juni måned. Vi sætter en bane op på Jernbane Alle, så Vanløse-borgerne kan prøve at spille floorball.
Dato følger
 
Sæsonafslutning
Vi holder afslutning for ungdommen en fredag i juni måned. 
Vi skal også have kåret årets målscorer, årets fighter og årets spiller på hvert hold U11-U18.
Forældrene hjælper til og deltager i arrangementet, så vi får sagt tak for i år og ønsket hinanden en god sommer.
Dato følger
 
Klubfest
Vi er en forening baseret på frivillighed. En gang om året slapper vi af, hygger og fester sammen.
Årets frivillig vil blive kåret løbet af aftenen. Prisen gives til en person, der i sæsonen har ydet en særlig stor indsats for klubben.
Der er nødt til at være en vis egenbetaling, men klubkassen bidrager også til budgettet, som tak for indsatsen - for
uden frivillighed var der ingen klub, der hed Vanløse Floorball.
Dato følger
 

 

Kommende aktiviteter

VIS KALENDER

Seneste nyt

VIS NYHEDER