Årets aktiviteterKlik her for at se hele kalenderen...

 

Vanløse Floorballs årshjul 2019/2020

 
 

Vanløse Floorballs årshjul oplister en række aktiviteter, der foregår i løbet af en sæson. Vi forventer, at medlemmer og forældre til klubbens børn og unge bakker op om og deltager i arrangementerne - mest for at styrke fællesskabet og sammenholdet, men nogle gange også for at forbedre klubbens økonomi.

 
Sæsonstart
Opstart på sæsonens træning i uge 33 2019 i Vanløsehallen. Træning på Kirkebjerg Skole starter op i september. Tid: Se klubbens hjemmeside www.vanlosefloorball.dk/vores hold for de enkelte holds træningstider.

Kontingent
Betaling af kontingent for hele sæsonen 2019/20. Hvis der ikke er blevet betalt kontingent, kan du ikke træne eller spille kampe for holdet.
Seneste rettidige indbetaling er 1. august 2019

Forældremøder
1-2 gange pr. sæson afholdes forældremøde for U5/U7-, U9-, U11-, U11 pige, U13-, U13 pige, U15- og U17-hold.
Se de enkelte holds Facebook-gruppe for dato og tidspunkt.
 
Toughest
Medlemmer og forældre til klubbens børn og unge bakker op om klubkassen og er hjælpere i årets Toughest 2019 på Femøren/Amager Strandpark. Det er en vigtig indtægtskilde for os.
Lørdag den 14. september 2019 kl. 8.30-17.30
Søndag den 15. september 2019 kl. 8.30-14.30
 
Generalforsamling
Bestyrelsen indkalder til årets generalforsamling en aften i oktober.
Hør formandens årsberetning og vær med til at vælge bestyrelse. Mød op og kom med input – vi vil gerne i dialog med medlemmerne.
Ved den årlige generalforsamling uddeles æresfrivillighedsprisen. Prisen gives til en person, der har ydet en helt særlig og mangeårig indsats for Vanløse Floorball.
I forbindelse med generalforsamlingen er der fællesspisning for både voksne og børn fra kl. 18.00 i Sportscaféen.
Indkaldelse og dagsorden sendes til klubbens medlemmer pr. mail. 
Tirsdag den 29. oktober 2019 kl. 19.00. 
 
Motionsstævne 
Vanløse Floorball inviterer til stævne for motionister. Der spilles 3 mod 3 på mindre baner i 4 rækker - herrer, damer, mix og seniorer. Sportscaféen har åben.
Fredag den 15. november 2019 kl. 19.00 i Vanløsehal 2
 
Juleafslutning i ungdomsafdelingen (U5-U17)
En fredag i december spiller vi fælles ministævne i Vanløsehal 1 og hygger bagefter med æbleskiver og kakao i Sportscaféen. Forældrene hjælper til og deltager i arrangementet, så vi får sagt tak for i år og ønsket hinanden en god jul.
Fredag den 20. december 2019
 
Teenliga
Vanløse Frederiksberg Floorball inviterer alle U13-, U15- og U17-hold fra klubberne på Sjælland til Teenliga.
Fredag den 28. februar 2020 kl. 19.00 i Vanløsehal 1
 
Motionsstævne
Vanløse Floorball inviterer til stævne for motionister. Der spilles 3 mod 3 på mindre baner i 4 rækker - herrer, damer, mix og seniorer. Sportscaféen har åben.
Fredag den 6. marts 2020 kl. 19.00 i Vanløsehal 2  
  
Kidzliga stævne
Ministævne for U7-, U9- og U11-spillerne. Vanløse Floorball inviterer de andre klubber til en sjov dag i Vanløsehallerne. Der er medaljer til alle deltagere.
Lørdag den 28. marts 2020 kl. 14.00 i Vanløsehal 1
 
Landsstævne 2020
Ungdomsholdene deltager i det uofficielle Danmarksmesterskab. Det er en herlig weekend, hvor vi både spiller en masse floorball og har det sjovt sammen med hinanden og de andre spillere. Der er altid brug for forældre til at hjælpe trænere og holdledere med alt det praktiske. Spillerne bliver også altid glade, når familie og venner sidder på bænken og hepper.
Vi plejer at være mere end 120 spillere, trænere, holdledere og forældre, der følges til Landsstævnet i to store busser. 
24. - 26. april 2020 i Frederikshavn er aflyst pga. coronavirus og afholdes i stedet for den 30. oktober - 1. november. 
 
Vanløse Floorball Cup
Danmarks største 3-mands floorball turnering for sponsorer, firmahold og andre sammensatte hold. En sjov og aktiv dag i Vanløsehallerne.
Lørdag eftermiddag den 16. maj 2020. Invitation følger.
 
Budgetmøde
Bestyrelsen indkalder til årets budgetmøde i maj måned Kom og hør fremlæggelsen af næste års budget. Når du møder op, har du også mulighed for at få indflydelse på de økonomiske prioriteringer i din klub.
I forbindelse med budgetmødet er der fællesspisning i Sportscaféen fra kl. 18.00.
Tirsdag den 5. maj 2020 kl. 19.00 i Sportscaféen, Vanløsehal 2 
 
Byfest
Vanløse Floorball plejer at deltage i Vanløse Byfest ”Vanløse på den 2. ende” i juni måned. Vi sætter en bane op på Jernbane Alle, så Vanløse-borgerne kan prøve at spille floorball.
Lørdag den 6. juni 2020 
 
Sæsonafslutning
Vi holder afslutning for ungdommen en fredag eller lørdag i juni måned. I 2020 fylder klubben 25 år. Det skal fejres med manér.
Vi skal også have kåret årets målscorer, årets fighter og årets spiller på hvert hold U11-U17.
Forældrene hjælper til og deltager i arrangementet, så vi får sagt tak for i år og ønsket hinanden en god sommer.
Lørdag den 6. juni 2020
 
Klubfest
Vi er en forening baseret på frivillighed. En gang om året slapper vi af, hygger og fester sammen.
Årets frivillig vil blive kåret løbet af aftenen. Prisen gives til en person, der i sæsonen har ydet en særlig stor indsats for klubben.
Der er nødt til at være en vis egenbetaling, men klubkassen bidrager også til budgettet, som tak for indsatsen - for
uden frivillighed var der ingen klub, der hed Vanløse Floorball.
I 2020 fylder klubben 25 år. Det skal fejres med manér. 
Lørdag den 29. august 2020
 
 

Kommende aktiviteter

VIS KALENDER

Seneste nyt

VIS NYHEDER