Kort og godt om floorball ...

 

Her kan du læse om floorball

 
 
Kort
Floorball spilles på en håndboldbane (40 x 20 meter) med 50 cm høje bander hele vejen rundt om banen.
Hvert hold har 5 markspillere (wing, back og center) og 1 målmand (keeper) på banen af gangen.

Der spilles med stav og den lille, hvide bold med 26 huller.
 
Målmanden bruger ikke stav, men skal benytte hjelm og polstret dragt. Målmanden må tage med hænder i målfeltet.
  
Et hold består af op til 20 spillere.
Ved periodestart og mål startes med face-off midt på banen.

Efter kampen stiller de to hold sig over for hinanden. De 2 anførere takker det andet hold, dommerne, sekretariatet og tilskuerne for en god kamp. Herefter giver alle hånd til hinanden.
 
Floorball er nemlig en fairplay sport.

En variant af floorball er det lynhurtige minifloorball. Her spiller man tre mod tre på en mindre bane (20 x 10 meter). I minifloorball benytter man ikke målmand.
I minifloorball fastsættes spilletiden i forhold til antallet af deltagere i det enkelte stævne, men den er ofte 1 x 7-8 minutter.
 
Spilletiden i en kamp er:

3 x 20 minutter effektiv spilletid (elite)
3 x 20 minutter (senior)
3 x 15 minutter (U11-U17)
 
Reglerne i floorball er ganske enkle. Det er ikke tilladt at:

Slå, løfte eller sparke modstandernes stav
Føre bladet over knæhøjde
Gribe bolden med hænderne
Heade til bolden med hovedet
Score med foden
Ligge ned og spille
Kaste med staven
Fastholde eller skubbe en modspiller

Begåede forseelser kan give fri- eller straffeslag og/eller medføre udvisning.

Her er den korte version ...
 
 
 
Godt
Floorball bygger på kondition, teknik og taktisk forståelse.
 
Floorball har vist sig at være gavnligt for knogler og muskler samt balance og reaktionsevne.
 
Det er den høje intensitet i spillet, der er den væsentligste årsag til, at floorball er særlig effektivt til at styrke musklerne og forbedre konditionen. Høj intensitet betyder bl.a. at pulsen er høj under træningen.
 
Det er videnskabeligt bevist, at motionsfloorball to gange om ugen forbedrer konditionen og den generelle sundhedstilstand, så det er da bare om at komme i gang med at spille ... 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kommende aktiviteter

VIS KALENDER

Seneste nyt

VIS NYHEDER